Coleman om Stones: Han har ikke ændret sig
21-årige John Stones er blevet kædet sammen med et skifte til Chelsea, efter at London-klubben i flere omgange har budt på det engelske stortalent.
Everton er dog ikke villige til at sælge Stones, men selvom forsvarsspillerens fremtid endnu er usikker efter diverse transferspekulationer, har holdkammeraten Seamus Coleman kun roser tilovers for Stones, der har tacklet det hele perfekt.
– Fansene viste, hvor støttende de er, da vi mødte Spurs – og alle spillerne står bag ham (John Stones, red.), fordi vi ved, hvilken person han er, fortæller Coleman til klubbens officielle hjemmeside.
– Det rager ikke nødvendigvis os, hvad der er sket bag kulissen, men jeg kan sige, at måden hvorpå John har trænet og spillet har været fantastisk. Han har ikke ændret sig eller surmulet.