Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chelsea-profil: Conte har skabt stabilitet

Af Søren Nørgaard
29.08.2016 Kl. 17:10
Chelsea-profilen Gary Cahill mener, at Antonio Conte allerede har fået genskabt stabiliteten i Chelsea, hvilket er årsagen til klubbens flotte sæsonstart.

Chelsea er kommet flyvende ud til denne sæson, hvor klubben er en af tre klubber, som har maksimum point inden landsholdspausen. Senest i weekenden slog The Blues oprykkerne fra Burnley med 3-0 og klubbens italienske manager Antonio Conte har derfor fået en perfekt start i Premier League. 

Chelsea-profilen Gary Cahill glæder sig over klubbens sæsonstart og hylder samtidig den tidligere Juventus-manager:

– Vi har tilføjet 1-2 spillere til truppen i forhold til sidste sæson, ellers er det fuldstændig den samme trup, som sidste sæson. Den vigtigste årsag til vores gode sæsonstart må dog være, at folk har været i form fra starten og folk kender deres opgave, siger englænderen til Chelseas hjemmeside. 

– I sidste sæson føltes det som om, de forskellige spillere ikke kendte deres roller på holdet. Nu har vi fået disciplin og organisation tilbage og manageren har gjort det klart for alle i truppen, hvordan han vil spille, slutter Gary Cahill. 

Annonce