Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Champions League: Liverpool sejrede i Tyskland

Af Mads Strack Hansen
15.08.2017 Kl. 20:41
Liverpool slog Hoffenheim med 2-1 på Rhein-Neckar-Arena.

Liverpool sikrede sig et godt udgangspunkt i Champions League-kvalen, da man slog Hoffenheim med 2-1 i den første af to kampe.

En tændt Hoffenheim-hold startede ellers kampen godt. God energi godt hjulpet på vej af publikum gav hjemmeholdet fordelen over Liverpool. 

Efter godt 10 minutter begik Dejan Lovren straffespark på Serge Gnabry og så burde det have stået 1-0 til Hoffenheim. Simon Mignolet reddede dog Andrej Kramaric' ringe forsøg og i stedet slog Liverpool senere kapital i den anden ende. 

Som halvlegen skred frem kom Liverpool bedre med og derfor var føringen ikke ufortjent. Efter 35 minutters spil sparkede Trent Alexander-Arnold den ind i kassen på direkte frispark. Ganske enkelt klasse af den 18-årige højreback fra Liverpool, der virkelig slog igennem på den internationale scene tirsdag aften.

I anden halvleg var det Liverpool, som dominerede i store dele. Efter 74 minutter kom indskiftede James Milner på tavlen, da han sparkede den ind i ryggen på Nordveit og så susede kuglen ind på Hoffenheim-målmanden Baumann. 2-0 til Liverpool.

Hoffenheim fik til slut pyntet på resultatet, da Mark Uth scorede til 2-1 fem minutter før tid. Liverpool har dog et overtag inden returen, der spilles på Anfield om præcis otte dage – onsdag i næste uge.

Hoffenheim skal nu score mindst to gange på Anfield for at komme i Champions Leagues gruppespil. Liverpool kan nøjes med uafgjort eller et nederlag på 1-0.

Annonce