Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chamberlains superkasse sænkede Chelsea på Wembley

Af Redaktionen
02.08.2015 Kl. 15:54
Arsenal slog Chelsea med 1-0 i Community Shield-finalen, efter et fremragende mål af Alex Oxlade-Chamberlain

Kampen startede i et vildt tempo fra især Arsenals side. Chelsea stod dybere end The Gunners og Wengers tropper stormede frem fra første fløjt. Når Chelsea fik fat i bolden fik Arsenals genpres forstyrret The Blues' opspil og det var klart Arsenal, der fik den bedste start på kampen. 

Efter 24 minutter kom forløsningen foran et spændt Wembley-publikum, da Theo Walcott fandt Alex Oxlade-Chamberlain i banens venstreside. Her trak Chamberlain ind i feltet og havde en direkte duel med Cesar Azpilicueta – Chamberlain kom klart bedst ud af det, da han efter et hurtigt træk smadrede den op i hjørnet uden chance for Thibaut Courtois. 1-0 til Arsenal.

Efter målet kunne Arsenal stille sig længere tilbage på banen og selvom Chelsea ved specielt Hazard og Willian blev bedre hen mod slutningen af første halvleg, så var Arsenal hele tiden farligst. 

I anden halvleg kom Chelsea bedre endnu med rent spilmæssigt. Mourinhos tropper havde indset, at man måtte længere frem på banen og med blandt andet en indskiftning af Radamel Falcao prøvede man at få et slutprodukt på spillet omkring Arsenals felt.

Oscar havde en fin mulighed i begyndelsen af anden halvleg, men brasilianeren sparkede sit forsøg forbi mål. Også Falcao blev sendt i dybden af Fabgregas, men Laurent Koscielny var en klippe på dagen og kom i vejen for både muligheder til førnævnte Falcao og også Eden Hazard.

Chelsea skulle længere frem og det skabte plads den anden vej. Indskiftede Olivier Giroud havde et par gode chancer for Arsenal og det samme kan siges om Santi Cazorla, der dog ikke kunne gøre det færdigt. 

Chelsea satsede offensivt med en indskiftning af Victor Moses til sidst imens Arsenal satte Kieran Gibbs ind i stedet for Mesut Özil. Det hjalp dog ikke meget og selvom Chelsea havde bolden meget, så manglede kreativiteten på den sidste tredjedel.

Arsenal vinder kampen 1-0 over Chelsea og er dermed sejrherrer i årets Community Shield! Vi er klar med karakterbøger, reaktioner og meget mere i de kommende minutter!

Annonce