Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Cech: Mourinho ville have mig til at blive

Af Redaktionen
01.07.2015 Kl. 15:18
Petr Cech fortæller det, som mange havde på fornemmelsen, nemlig, at José Mourinho gerne så ham blive i Chelsea FC.

Petr Cech stod ikke mange kampe for Chelsea i sidste sæson, men alligevel insisterer han på, at han og José Mourinhos forhold ikke ændrede sig, da manageren valgte tjekken fra i målet.

Desuden bekræfter Cech nu, at Mourinho gerne så ham blive, men at skiftet til Arsenal var en nødvendighed.

– José er en af de bedste managers i verden. Vores forhold ændrede sig aldrig. Heller ikke selvom han gik med Thibaut (Courtois) som førstevalg i målet, siger Cech til The Express og uddyber:

– Vi respekterer hinanden. Han tog sin beslutning og jeg tog min.

– Vi havde en god snak til slut. Han ville gerne have, at jeg blev i klubben, men sådan er det sommetider, siger Cech.

Cech har gennemført lægetjekket hos The Gunners og vil slutte sig til Arsenal-truppen inden for kort tid, så man kan forberede sig til den kommende sæson. 

Annonce