Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Carragher: Sådan får Klopp succes i Liverpool

Af Gustav Tornby
09.10.2015 Kl. 00:22
Jamie Carragher mener, at Jürgen Klopp bliver nødt til at styrke Liverpool-truppen, hvis de skal nå Champions League-pladserne.

Jürgen Klopp blev torsdag aften bekræftet som Liverpool FC's nye manager, efter Merseyside-klubben søndag aften fyrede nordirske Brendan Rodgers fra posten, som han havde besiddet i 1221 dage. 

Liverpool-legenden Jamie Carragher, der nu har et job som ekspert hos Sky Sports, er sikker på, at Klopp bliver givet midlerne til at lave nye indkøb i januar, men har udtrykket forsigtighed overfor Liverpool-fansene, da de nødvendigvis ikke kommer til at se nogle store handler før næste sommer. 

– Han kommer helt sikkert med et fantastisk CV. Han SKAL lave indkøb. Jeg ved ikke, om han er blevet stillet nogle midler til rådighed, men Liverpool brugte mange penge i løbet af sommeren. Ejerne er ikke Roman Abramovich-typer. Store del af klubbens penge til denne sæson er allerede blevet brugt, og det bliver måske først næste sommer, hvor han kan få de spillere, som han virkelig vil have. 

– Januar er altid en svær tid. Men hvis han kan få én eller to spillere ind, som han mener kan skubbe Liverpool fremad, så er jeg sikker på, at klubben vil lade ham gøre det. Når en manager snakker med en klub om at komme dertil, så vil han helt sikkert hente nogle af hans egne spillere til, da det ikke er gået godt for klubben, fortalte Carragher til Sky Sports torsdag. 

Carragher mener, at klubben stadigvæk sigter efter Champions League-fodbold og et trofæ i denne sæson, og selvom Klopp er manden, der skal erstatte Rodgers, så siger Carragher, at han bliver givet tid til at genopbygge holdet, selvom tingene ikke går efter planen mellem hans ansættelse og frem til maj. 

– Klubben vil tænke, at med managerens nye input, så kan de tage dette Liverpool-hold til top fire. Det har været målet for Brendan Rodgers de sidste tre år. Der er ikke langt op til top fire nu, og jeg tror, at de vil forsøge at udjævne det mellemrum fra nu og frem til slutningen af sæsonen. Som spiller vil man have medaljer i kabinettet. For ejerne handler det om Champions League-fodbold. Jeg tror ikke, at det bliver verdens ende, hvis de heller ikke får det, da det er en to-tre-årig periode om at forsøge at opbygge det, sluttede Carragher. 

Jürgen Klopp har fået en tre-årig kontrakt på Anfield. 

Annonce