Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Carragher: Dropper kun Sky Sports, hvis Liverpool ringer

Af Gustav Tornby
11.10.2017 Kl. 16:25
Jamie Carragher fortæller, at han kun ville være fristet til at forlade TV-jobbet hos Sky Sports, hvis hans tidligere klub Liverpool ringede til ham.

39-årige Jamie Carragher har i nogle år nu været ekspert hos Sky Sports på engelsk og europæisk fodbold. 

Carragher, der spillede 737 kampe for Liverpool før han stoppede karrieren tilbage i maj 2013, blev i forbindelse med karrierestoppet spået en stor fremtid i managerverdenen, men hidtil har han holdt sig fra den gerning. 

Det kan dog blive aktuelt – men kun på én betingelse. 

Det skal være hos Liverpool. 

– Det ville skulle være en meget speciel rolle. Jeg tror kun, den findes hos Liverpool Football Club og på førsteholdet. Jeg mener ikke som manager, det ville slet ikke være realistisk, men måske hvis jeg kunne blive involveret omkring førsteholdet i Liverpool, fortæller han til Daily Telegraph. 

– At hjælpe til under Steven Gerrard. Hvem ved? Jeg kan ikke garantere, at jeg ville gøre det, for jeg nyder det job, jeg har lige nu – men der er kun én klub, der ville få mig til at overveje det, slutter han. 

Annonce