Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Carneiro-comeback lader vente på sig

Af Redaktionen
05.09.2015 Kl. 13:20
Chelseas holdlæge Eva Carneiro er endnu ikke vendt tilbage til sit virke i London-klubben.

Eva Carneiro blev degraderet – og kritiseret af manager José Mourinho, da hun sammen med en anden del af staben, Jon Fearn, løb på banen for at behandle Eden Hazard.

José Mourinho mente ikke, at Eden Hazard havde ondt nok og var rasende over, at de behandledede den belgiske stjerne, så han skulle gå ud af banen i åbent spil.

Mourinho kaldte duoen ''Impulsiv og naiv'' og det har gjort, at populære Carneiro, indtil videre, ikke har genoptaget arbejdet i Chelsea efterfølgende.

Chelsea har masser af læger tilknyttet klubben. Kun to af dem kan være med på bænken, en rolle, som Mourinho efter sigende valgte at fratage Carneiro efter episoden. 

Carneiro er ifølge BBC Sport i kontakt med sine advokater i sagen. Chelsea nægter at kommentere på sagen, som de, ganske naturligt, kalder for ''interne sager''.

Den populære læge er især blevet et hit hos det mandlige publikum. Mange vil synes det er synd, hvis Carneiro ikke længere bliver at finde i Chelseas dugout i fremtiden. Hun har været en del af staben på Stamford Bridge i fem år.

Annonce