Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Cardiff afviser Zohore-aftale: Komplet nonsens

Af Pelle Rigtrup
20.08.2017 Kl. 07:11
Kenneth Zohore blev igår meldt på vej til Premier League og Brighton, men de rygter har ingen hold i virkeligheden, understreger Cardiff.

The Telegraph meldte igår ud, at Cardiff havde accepteret et bud på den danske angriber Kenneth Zohore, der ville indbringe dem £10 + Tomer Hemed. Kort tid efter skrev andre medier dog, at der ikke var nogen aftale på plads, og det bekræftes nu af klubbens administrende direktør, Ken Choo: 

– Det er komplet nonsens. Vi har ikke accepteret nogen bud eller aftalt at sælge Zohore. Han forlader kun klubben, hvis vi bliver tilbudt et vanvittigt beløb. 

Kenneth Zohore startede da også inde for Cardiff, der igår fortsatte deres forrygende sæsonstart ved at besejre Wolverhampton 2-1 på udebane. Her markerede den tidligere Superliga-spiller sig endnu engang positivt, da han havde næstsidste fod på det afgørende mål. 

Den hovedstødsstærke angriber fik allerede som 16-årig debut i Superligaen, men det er først i Cardiff, at han virkelig har udfoldet sit potentiale. 

Annonce