Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Burnley-spiller ville elske at få Brady til klubben

Af Kalle Thue Gregersen
21.01.2017 Kl. 10:57
Jeff Hendrick og Robbie Brady kender hinanden fra det irske landshold, og Hendrick ville elske, hvis Burnley hentede Brady til klubben.

Burnley er i de seneste dage blevet kædet sammen med kantspilleren Robbie Brady fra Norwich. Lancashire Telegraph har skrevet, at oprykkerne vil byde £13 for ireren. 

Jeff Hendrick, der kom til Burnley i sommers, er tætte venner med Brady, og han ville elske at se sin landsmand komme til klubben. 

– Vi har spillet sammen på alle de irske ungdomslandshold, og vi boede sågar sammen. Vi nyder hinandens selskab. Beslutningen er hans i sidste ende, men jeg ville elske at få ham hertil, sagde Hendrick om Brady til Lancashire Telegraph

– Han er en fantastisk spiller, som kan spiller på forskellige positioner. Han arbejder hårdt og er god med bolden. 

– Vi skriver og taler meget sammen. Vi voksede op sammen, så jeg har kendt ham, siden jeg var 7 år, så vi snakker om en masse forskellige ting. For mig personligt, ville det være dejligt at få en ven hertil. Jeg tror også, det ville hjælpe holdet, fordi han er god. 

– Når alt kommer til alt, er beslutningen hans egen, men han ser forhåbentligt dette og indser, hvor meget jeg ønsker, han kommer her

25-årige Brady skiftede til Norwich i 2015 fra Hull. 

Annonce