Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Brighton forlænger med vigtig trio

Af Gustav Tornby
17.08.2017 Kl. 10:49
Brighton har annonceret, at Lewis Dunk, Shane Duffy og Anthony Knockaert har forlænget med klubben.

Den vigtige Brighton-trio Lewis Dunk, Shane Duffy og Anthony Knockaert har alle forlænget med oprykkerne. 

Dunk og Knockaert har sat signaturen på kontrakter frem til sommeren 2022, mens Duffy løber indtil 2021. 

Det glæder manager Chris Hughton. 

– Lewis, Shane og Anthony var nøglespillere i vores oprykningssæson i fjor og jeg forventer fuldt ud, at de atter i denne sæson bliver vigtige for holdet, fortæller Hughton til klubbens hjemmeside. 

– De ser frem til at træde op på et nyt niveau og har hver i sær evnen til at præstere i Premier League – og de har fortjent deres nye kontrakter grundet deres præstationer på banen, slutter Hughton. 

Brighton åbnede sæsonen med et 2-0-nederlag til Manchester City hjemme på The Amex Stadium. 

Næste opgave er en udebanekamp mod Leicester. 

Annonce