Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bolton i finansiel krise - Arsenal og Citys lejesvende rammes

Af Redaktionen
30.11.2015 Kl. 17:38
Økonomisk svage Bolton har ikke betalt deres spillere løn for november måned, det har klubben nu bekræftet.

Bolton Wanderers har i dag bekræftet, at deres spillere endnu ikke har fået løn for november måned, da den finanssielle krise i klubben har ramt hårdt. Championship-klubben, der rykkede ned fra Premier League tilbage i 2012, annoncerede en gæld på hele £172.9 millioner i april i år. 

I dag kunne de så bekræfte, at spillerne ikke har fået betalt deres løn for november måned. Det er en situation, der efter alt at dømme går udover Arsenals kantspiller Wellington Silva og Manchester Citys Luke Brattan, der begge er udlejet til Bolton for resten af sæsonen. 

22-årige Silva og 25-årige Brattan får begge betalt en ukendt del af deres løn af Bolton og selvom lønnen fra Arsenal og City formentlig er gået ind i dag som planlagt, så må de indtil videre se langt efter lønnen fra Lancashire-klubben.

Neil Lennons mandskab er allernederst i The Championship forud for mandagens hjemmebanekamp mod Lasse Vibe og Andreas Bjellands Brentford FC. De hvide har blot vundet én af deres første 17 kampe i denne sæson. 

Annonce