Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bischoff: Schmeichel skal videre fra Leicester

Af Jeppe Augustsen
28.03.2017 Kl. 12:01
Mikkel Bischoff mener, at Kasper Schmeichel skal forlade Leicester til fordel for en endnu større klub til sommer.

Kasper Schmeichel har leveret flotte præstationer den seneste måneds tid, hvor han bl.a. havde en afgørende rolle i de to Champions League-kampe mod Sevilla, da han reddede to straffespark.

Præstationer har medført interesse fra europæiske storklubber, hvor han bl.a. er blevet rygtet til Real Madrid og Manchester United.

Hvis man spørger Mikkel Bischoff, så er det også på tide for den danske landsholdskeeper at komme videre fra Leicester.

– Jeg vil sige, at han skal videre. Han kan ikke opnå mere i Leicester. Nu har han vundet det engelske mesterskab med Leicester, og det er jo fuldstændig vanvittigt, siger Bischoff til Kanal 5.

– Han har spillet Champions League med Leicester og gjort det godt. Nu skal han nok tage skridtet videre op til en ny hylde, og det er fantastisk, at han bliver nævnt sammen med Real Madrid. Hvis det er et sandt rygte, ville det være fuldstændig vildt, slutter Bischoff.

 

Annonce