Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bild: Liverpool-interesse i Bayern-stjerne

Af Morten Bruun Jørgensen
29.07.2015 Kl. 20:33
Liverpool har meldt sin interesse i Thomas Müller, men det virker højst usandsynligt, at The Reds får held til at lokke tyskeren væk fra Bayern München.

Manchester United har i lang tid været ude efter Thomas Müller på rygtebasis, men Bayern München har afvist at sælge endnu en af sine profiler til De Røde Djævle, som allerede har hentet Bastian Schweinsteiger i den tyske storklub.

United er dog ikke den eneste Premier League-klub, som er interesseret i verdensmesteren. Den tyske avis, Bild, rapporter, at Liverpool også er interesseret i Bayern-profilen, hvis han er til rådighed denne sommer.

Det er der dog ikke meget, der tyder på, at han er. Bild erfarer, at Bayern München ikke har været interesseret i at sælge til United, som ellers har været klar med et bud på 100 millioner euro.

Derfor må det også forventes, at Liverpool kan glemme alt om at sikre sig Müller denne sommer.

Bayern Münchens bestyrelsesformand, Karl-Heinz Rummenigge, har også udtalt, at han ikke tror, at tyskeren nogensinde forlader klubben.

– Jeg har en fornemmelse af, at Thomas aldrig vil forlade Bayern.

Rummenigge fortæller desuden til Bild, at klubben vil tilbyde Müller en ny kontrakt, som ifølge avisens oplysninger vil give offensivspilleren 8,5 millioner euro om året. 

Annonce