Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bellerin: Vigtigt, at holdet er godt kørende

Af Gustav Tornby
26.09.2016 Kl. 17:59
Hector Bellerin glæder sig over, at Arsenal kunne udføre game-planen mod Chelsea til perfektion.

Spanske Hector Bellerin havde en fantastisk aften, da Chelsea lørdag besøgte Emirates Stadium. Han assisterede først Theo Walcotts mål efter 14 minutter, holdt Eden Hazard stille hele aftenen og fik stående ovation fra Arsenal-fansene for en imponerende tackling på Pedro i kampens sidste minutter. 

Bellerin glæder sig også over sin egen, men først og fremmest holdets præstation.

– Det var en god kamp. Jeg synes holdet startede rigtig, rigtig godt og det er vigtigt, at holdet er så godt kørende. Holdet har startet kampene med en masse intensitet og højt tempo og det er det samme, vi gjorde i dag (lørdag, red.). Jeg synes, vi kendte gameplanen godt og vi vidste, hvordan vi skulle spille dem – det kunne man også se på banen, fortalte Bellerin.

Wenger har også masser af ros til 21-årige Bellerin, en spiller, han mener udvikler sig hele tiden.

– Jeg synes Hector vokser med enhver kamp. Han er farlig fremad banen, men han har også bygget en masse på defensivt, slutter han.

Annonce