Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bekræftet: Clichy forlader Manchester City

Af Gustav Tornby
22.05.2017 Kl. 14:11
Gael Clichy har bekræftet, at han forlader Manchester City, når hans kontrakt udløber til sommer.

Den franske back, Gael Clichy, der kom til Manchester City tilbage i 2011, er én af syv førsteholdsspillere på Etihad Stadium, der i slutningen af juni måned har kontraktudløb med The Citizens. 

Clichy fortæller nu, at han ikke forlænger sin kontrakt med klubben. 

I løbet af en Q&A-session med en række fans blev han spurgt om, hvorvidt han ville spille med Joe Hart i næste sæson. 

Hart er lige nu udlejet til Torino og City er på udkig efter en køber denne sommer. 

– Det er svært. Jeg er ikke sikker på, hvorvidt Joe er her i næste sæson, men jeg er i hvert fald ikke, fortalte Clichy. 

Foruden Clichy og argentinske Zabaleta, der har annonceret sit exit, har Bacary Sagna, Willy Caballero, Jesus Navas og Tosin Adarabioyo kontraktudløb på Pep Guardiolas mandskab. 

Annonce