Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bailly afslører: Troede jeg skulle til Manchester City

Af Jeppe Augustsen
27.04.2017 Kl. 10:14
Eric Bailly fortæller, at han afviste Manchester City efter flere opkald fra Jose Mourinho.

I aften er der derby på Etihad Stadium, når Manchester City og Manchester United tørner sammen.

Der er tre meget vigtige point at spille om, og Manchester United-midtstopper, Eric Bailly, føler sig klar til rivalopgøret.

Den ivorianske landsholdsspiller kunne dog have spillet for Manchester City i stedet for De Røde Djævle i aftenens kamp. Det fortæller han i et interview med Daily Mirror.

– Jeg var i Elfenbenskysten, da jeg fik et opkald fra et portugisisk nummer. Han (Mourinho, red.) introducerede sig selv, og jeg kunne ikke tro det, siger Bailly til Mirror og fortsætter: 

– Inden jeg kom til Manchester United, var det Manchester City, der havde fulgt mig. I mit hoved var jeg på vej til City, men så ændrede alt sig. Det føles som om, at det var Mourinho, der virkelig ville have mig. Han viste mest interesse og ringede flere gange til mig, og derfor er jeg i Manchester United.

– City tog kontakt til min agent, og det gjorde Barcelona også, men de var ikke nær så interesseret som Mourinho. Han pressede virkelig på. 

– Klubben, som man skifter til, betyder selvfølgelig meget, men manageren er også meget vigtig. Når en manager virkelig vil have en, så er det en stor motivation. 

Annonce