Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: West Bromwich vil slå transferrekord to gange mere

Af Morten Bruun Jørgensen
29.08.2016 Kl. 06:37
West Bromwich vil slå transferrekord to gange inden for de næste 48 timer.

Daily Mirror skriver i dag, at Tony Pulis og West Bromwich har store planer, inden transfervinduet lukker på onsdag. Klubben er efter sigende nået til enighed med Tottenham omkring et køb af Nacer Chadli for £13 millioner, som skal til lægetjek i dag.

Sidste sommer hentede West Bromwich Salomon Rondon for £12 millioner, og dermed vil Chadli blive klubbens dyreste spiller – men kun i ganske kort tid.

Daily Mirror skriver nemlig også, at West Bromwich jagter den spanske midtbanespiller, Ignacio Camacho, som klubben vil udløse frikøbsklausulen på £15,3 millioner for hos Malaga. Den defensive midtbanespiller har ifølge den engelske avis været på Pulis’ radar siden sidste sæson.

Foruden Chadli og Camacho har Pulis også Jay Rodriguez, Lewis Dunk og Adeola Lookman på ønskelisten denne sommer. 

Annonce