Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: West Bromwich glippede kæmpetransfer i sommer

Af Morten Bruun Jørgensen
27.09.2016 Kl. 07:36
West Bromwich forfejlede et forsøg på at købe den portugisiske EM-vinder, William Carvalho, denne sommer.

I flere år har William Carvalho været sat i forbindelse med et skifte til Arsenal, men i sommerens transfervindue var det en Premier League-klub af en helt anden kaliber, der forsøgte at købe portugiseren.

Ifølge den portugisiske avis, Record, var West Bromwich meget interesserede i den defensive midtbanespiller, der til daglig slår sine folder i Sporting Lissabon.

Premier League-klubben var klar med et bud på £30 millioner for den portugisiske landsholdsspiller, som var med til at vinde EM med sit land i juli.

Sporting Lissabon var dog efter sigende utilfredse med, at kun £26 millioner ville blive betalt omgående. De resterende £4 millioner ville afhænge af klausuler – og det fik handlen til at bryde sammen.

Både Liverpool og Manchester United blev også kædet sammen med Carvalho i løbet af sommerens transfervindue efter hans præstationer for Portugal ved EM i Frankrig. 

Annonce