Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Tottenham vil bytte sig til McCarthy

Af Kalle Thue Gregersen
02.07.2015 Kl. 18:41
Tottenham er villige til at indlemme enten Aaron Lennon eller Younes Kaboul i en handel for at sikre sig James McCarthy.

Mauricio Pochettino har allerede sikret sig to nye spillere denne sommer i form af Kevin Wimmer og Kieran Trippier, men London-klubben er angiveligt ikke færdige på sommerens transfermarked.

En af Pochettinos hovedprioriteter denne sommer er at finde en midtbanepartner til Nabil Bentaleb, og her har den argentinske manager udset sig James McCarthy fra Premier League-rivalerne, Everton.

Daily Mail skriver, at Tottenham vil tilbyde Aaron Lennon eller Younes Kaboul, som er en del af Spurs’ overskudslager, for at få fingrene i den irske midtbanemotor.

McCarthy har været en vigtig spiller for The Toffees, siden han kom til fra Wigan i 2013, og Everton kan måske lokkes med en af de to førnævnte spillere.

Aaron Lennon var i sidste halvdel af sidste sæson udlejet fra netop Tottenham til Everton, og Tottenham ser ud til at ville strække sig langt i kampen for McCarthy, da man står og mangler en kvalitetsspiller på midtbanen. 

Annonce