Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Sunderland kigger på fransk legende som mulig Moyes-afløser

Af Morten Bruun Jørgensen
22.01.2017 Kl. 12:09
Sunderland har allerede en afløser for David Moyes klar, hvis skotten skulle blive fyret eller sige op.

Den 23. juli sidste år blev David Moyes ansat som manager for Sunderland, hvor han overtog det ledige managersæde efter Sam Allardyce. Moyes har haft en svær start som Sunderland-manager, og den nordengelske klub er i øjeblikket sidst i Premier League.

Det er kun blevet til fire sejre for the Black Cats i denne sæson, og Moyes skal kæmpe en hård kamp for at redde Sunderland fra at rykke ned. Det kan ende med at koste Moyes jobbet, hvis han ikke snart leverer bedre resultater med klubben.

Skulle det ske, at Moyes forlader klubben af den ene eller den anden grund, så har Sunderland allerede en afløser i kikkerten. Ifølge the Sun er Patrick Vieira øverst på Sunderlands ønskeliste.

Den tidligere Arsenal- og Manchester City-spiller står i øjeblikket i spidsen for MLS-mandskabet, New York City FC, men han har efter sigende ambitioner om at træne et Premier League-hold i fremtiden.

I Manchester City har de efter sigende også kig på Vieira som en mulig afløser for Pep Guardiola ude i fremtiden, men da det formentlig ligger nogle år ude i fremtiden, kunne man forestille sig, at franskmanden kunne nå et par år i Sunderland ind imellem. 

Annonce