Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Napoli sænker prisen på Higuain

Af Jeppe Augustsen
07.07.2015 Kl. 17:15
Ifølge Gazzetta dello Sport har Napoli sænket prisen på den argentinske angriber, Gonzalo Higuain.

Gonzalo Higuain færdiggjorde sit skifte fra Real Madrid til Napoli i sommeren 2013 i en handel, der kostede den italienske klub €40 millioner.

Efter to sæsoner i Serie A skulle Napoli-angriberen være opsat på en ny udfordring og har angiveligt et stort ønske om at prøve sig af i Premier League. Inden for den seneste måneds tid er han også blevet rygtet til Arsenal, Chelsea og Liverpool, men de er blevet skræmt væk af argentinerens prisskilt.

Napoli-præsident, Aurelio De Laurentiis, meddelte de interesserede klubber, at de må punge op med €94 millioner, hvis de vil have fingrene i Gonzalo Higuain.

Den argentinske angriber har dog haft et par uheldige roller i slutningen på sæsonen, hvor han i den afgørende kamp mod Lazio brændte et straffespark, der kostede dem Champions League-pladsen. I Copa America-finalen, hvor Chile besejrede Argentina, brændte han også en stor chance i den ordinære spilletid og sendte også sit straffespark langt over mål i straffesparkskonkurrencen.

Efter disse episode er Napoli ville til at sætte prisskiltet ned på Gonzalo Higuain. Det skriver Gazzetta dello Sport.

Annonce