Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Manchester United scoutede Fiorentina-stjerne og ungt stjerneskud

Af Morten Bruun Jørgensen
30.11.2015 Kl. 10:18
Manchester United holder efter sigende øje med Basels stortalent, Breel Embolo, og Fiorentinas Borja Valero.

Den schweiziske avis, Blick, hævder, at Manchester Uniteds tyske talentspejder, Peter Braund, var sendt en tur til Schweiz torsdag aften i sidste uge. Her scoutede han efter sigende en spiller fra både FC Basel og Fiorentina.

Blick rapporterer, at talentspejderens primære opgave var at holde øje med den tidligere West Bromwich-spiller, Borja Valero, der tørner ud for Fiorentina.

Den spanske playmaker, der er et produkt af Real Madrids akademi, var på kontrakt i West Bromwich fra 2008 til 2011, men han formåede ikke at sætte sit præg på The Baggies, og derfor var han udlejet i de sidste to sæsoner.

Siden da har han dog imponeret for først Villarreal og nu for Fiorentina, der er tophold i den italienske Serie A, og Valero er drivkraften på den centrale midtbane.

Peter Braund benyttede samtidig kampen til også at holde øje med FC Basels unge stjerneskud, Breel Embolo, som er en af de mest lovende navne i europæisk fodbold. Den 18-årige angriber har allerede scoret 24 mål i 67 seniorkampe. 

Annonce