Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Burnley henvender sig til Aston Villa

Af Redaktionen
24.06.2016 Kl. 21:05
Burnley har efter sigende henvendt sig til Aston Villa vedrørende midtbanespiller Ashley Westwood.

Joey Barton, Scott Arfield og Michael Kightly er et par af de navne, der var med til at løfte Burnleys midtbane i den forgangne sæsons The Championship. I den kommende sæson står den så på Premier League-fodbold og ifølge flere engelske medier, så vil manager Sean Dyche forstærke den centrale del af holdet.

The Express skriver nu, at Sean Dyche og Burnley har henvendt sig til Aston Villas omkring klubbens engelske midtbanespiller Ashley Westwood.

26-årige Westwood spillede 32 Premier League-kampe for Aston Villa i den forgangne sæson og var et af få lyspunkter på den synkende skude, der blev klart sidst i rækken.

Det forlyder, at Burnley uden de store problemer kan betale transfersummen for Westwood. Aston Villa vil gerne af med den løntunge spiller forud for sæsonen i den næstbedste række.

Det menes dog, at netop lønnen kan blive et problem. Burnley kan få problemer med at matche spillerens nuværende løn, som ligger på 350.000 kroner om ugen.

Burnley gav ikke nye aftaler til Luke Conlan og Joey Barton. Begge spillere forlader klubben ved kontraktudløb den 1. juli.

 

Annonce