Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Aston Villa forbereder bud på FCK-profil

Af Jeppe Augustsen
01.07.2015 Kl. 20:44
Aston Villa skulle efter sigende stå klar med et bud på FCK-backen, Ludwig Augustinsson. Det skriver Expressen.se.

Det svenske U21-landshold kunne løfte EM-trofæet efter en nervepirrende finale mod Portugal, hvor man skulle helt ud i straffesparkskonkurrence for at finde en vinder.

En af de spillere, der har imponeret under slutrunden, er Ludwig Augustinsson fra FCK. Den svenske venstre back ankom til FCK i starten af året og var en stor profil i den sidste halvdel af sæsonen for den danske hovedstadsklub.

Han kan dog allerede være på vej væk. Per Jonsson, der er agent for Ludwig Augustinsson, afslørede i sidste weekend, at flere havde vist interesse.

Det var hovedsageligt engelske og tyske klubber, og han bekræftede også, at Liverpool var én af dem. Nu melder det svenske medie, Expressen.se, at Aston Villa også er interesseret i Ludwig Augustinsson.

Deres kilder hævder, at Aston Villas interesse er langt mere konkret end Liverpool og har scoutet ham under hele U21-EM. Nu forbereder Aston Villa et bud, som FCK kan se frem til at modtage i løbet af de næste par dage.

Ifølge Expressen.se vil FCK sælge for omkring 30-33 millioner kroner.

Annonce