Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ancelotti: Agüero skal lukkes ned

Af Gustav Tornby
04.05.2016 Kl. 09:06
Formår Real Madrid at lukke Sergio Agüero ned på Bernabeu, er de godt på vej mod finalen, siger klubbens tidligere træner.

Sergio Agüero har ikke haft tur i den i årets Champions League.

Alligevel er han Manchester Citys farligste våben, mener den tidligere Real Madrid træner Carlo Ancelotti.

– Han er en virkelig god angriber, siger Ancelotti.

– I den første kamp havde Ramos og Pepe ham under kontrol, og jeg håber, det samme kommer til at ske i den anden semifinale. Men det bliver ikke nemt for Real Madrid.

Noget skal dog ændres fra Manchester Citys side, hvis de vil videre, mener Ancelotti.

– Manchester City spillede godt i første halvleg af den første kamp, men de virkede lidt trætte i anden halvleg. Vi må se, hvordan det ender, afslutter den kommende Bayern München træner.

Sergio Agüero har lavet to mål i otte Champions League-kampe i denne sæson.

Annonce