Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Alonso hylder Klopp: Et kæmpe boost for Liverpool

Af Jeppe Augustsen
28.10.2016 Kl. 09:11
Xabi Alonso har rost Jürgen Klopp for den indflydelse, som han har haft på klubben siden ansættelsen sidste år.

Xabi Alonso skiftede fra Real Sociedad til Liverpool i 2004, hvor han havde fem sæsoner inden turen gik til Real Madrid.

Den spanske midtbanespiller er stadig en favorit blandt Liverpool-fans, og klubben har stadig stor betydning for ham.

Derfor glæder han sig over at se Jürgen Klopp på Anfield, som har givet Merseyside-klubben et kæmpe boost siden sin ansættelse tilbage i oktober sidste år.

– Det var et kæmpe boost for byen og klubben at have en prestigefyldt manager, der ønsker at stå i spidsen for Liverpool, siger Alonso til BBC.

– Han har fået traditionen tilbage i Liverpool og har genskabt den sult for at levere på banen. Det er fantastisk at se dem spille. De har slået Arsenal og Chelsea i London, slutter han.

Annonce