Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Allofs: Citys De Bruyne-tilbud er forbløffende

Af Redaktionen
28.08.2015 Kl. 06:26
Wolfsburgs sportsdirektør Klaus Allofs kalder Manchester Citys tilbud til Kevin De Bruyne ''forbløffende'' og forklarer, at det er umuligt at konkurrere med for Bundesliga-klubbben.

Iforgårs skrev lokalavisen, Wolfsburger Allgemeine Zeitung, at The Citizens betaler 74 millioner euro for den belgiske stjernespiller. Det svarer til godt og vel 550 millioner danske kroner.

I går var Allofs dog ude at sige, at klubberne ikke var nået til enighed og at det heller ikke ville ske, før Manchester City møder den efterspurgte pris på spilleren. 

Torsdag ved midnatstid gav Allofs så en opdatering, hvor han sagde, at han regner med, at der kommer en afklaring i dag. Sportsdirektøren sagde desuden, at Manchester Citys tilbud til spilleren er på et niveau, hvor Wolfsburg, rent økonomisk, ikke kan være med mere. 

– Han (De Bruyne) har fået et meget, meget forbløffende tilbud fra Manchester City og det kan vi ikke konkurrere med. Vi må tage det seriøst. Det er sådan, vi behandler vores spillere her og forhandlingerne med Manchester City er i gang, siger Allofs til tyske BILD og fortsætter i sin midnatsopdatering:

– Vi er kommet tættere og tættere på hinanden i forhandlingerne. Men aftalen er ikke i hus endnu. Så forhåbentligt, så kan vi finde frem til en aftale i morgen tidlig.

Kevin De Bruyne er foreløbigt med i 18-mands truppen til dagens opgør mod Schalke 04 i Bundesligaen.

 

 

 

Annonce