Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

- Alexis vil være den ideelle erstatning for Morata

Af Jeppe Augustsen
28.06.2016 Kl. 09:44
Den tidligere Juventus-spiller, Mauro Camoranesi, ser gerne Alexis Sanchez som erstatningen for Alvaro Morata.

I sidste uge udnyttede Real Madrid den tilbagekøbsklausul de havde på Alvaro Morata, og Juventus er nu på jagt efter en erstatning for den spanske angriber.

Ifølge italienske medier har Massimiliano Allegri udset sig Alexis Sanchez som en mulig erstatning, og Arsenal-stjernen vil også være den ideelle løsning, mener den tidligere Juventus-spiller Mauro Camoranesi.

– Jeg har læst, at Alexis Sanchez bliver rygtet til Juventus. Han kender til italiensk fodbold, siger Mauro Camoranesi til Goal og tilføjer: 

– Han har hurtigheden til at volde modstanderne problemer. Et skifte til Juventus vil være en god mulighed for ham. Han er en anderledes type end de nuværende spillere – Mandzukic og Dybala. Med Alexis kan Juventus blive meget stærke offensivt, slutter Mauro Camoranesi.

Arsenal har formentlig ingen intentioner om at sælge chileneren og ønsker i stedet at forlænge hans nuværende kontrakt, der udløber sommeren 2018. 

Annonce