Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Alderweireld: Lykkelig for at være tilbage

Af Marc Stig Christensen
08.12.2016 Kl. 17:25
Den belgiske midterforsvarer var i aftes tilbage i aktion for Tottenham, da han efter en længerevarende skadesperiode gjorde comeback.

Den 18.oktober blev en skidt dag på kontoret for Toby Alderweireld, da han i en kamp på The Hawthorns måtte udgå med en skade. De første meldinger var håbefulde, men skaden var mere omfattende end først beregnet, og derfor har den stærke forsvarsspiller siddet ude i hele ti kampe.

Igår aftes var det dog slut, da han fik de sidste 22 minutter af Spurs' 3-1-sejr over CSKA Moskva. Det var en lettelse at være tilbage, har han fortalt i et interview med Spurs TV.

– Jeg er virkelig glad for at være tilbage. Det har været to hårde måneder. Især fordi skaden var kompliceret. Men jeg har arbejdet hårdt på at komme tilbage, og så snart musklen og nerven startede med at arbejde sammen igen, kunne jeg spille. 

– Når man er skadet hos Spurs, så arbejder man knaldhårdt. Men det er kun godt, da man så er i god form, når man igen er spilleklar. 

– Det har været svært at se holdet spille alle de store kampe i Champions League og Premier League. Man vil så gerne hjælpe, men det har kun givet ekstra motivation til genoptræningen, har Alderweireld fortalt, hvorefter han understregede vigtigheden af stadig at være med i en europæisk turnering.

– Det var vigtigt for holdet at få sejren og blive i Europa. Og endelig at få en sejr på Wembley. Nu er vi allerede begyndt at fokusere på den næste kamp.

Tottenhams næste kamp er på Old Trafford, hvor Manchester United tager imod.

Annonce