Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Agüero dedikerer de kommende sæsoner til Man City

Af Lasse Callesen
20.06.2017 Kl. 18:14
Sergio Agüero fortæller, at han ikke har intentioner om at forlade Manchester City lige foreløbig.

Sergio 'Kun' Agüeros startplads hos Manchester City var i perioder af sidste sæson truet af den 19-årige brasilianer Gabriel Jesus. Med udsigt til yderligere tilgange i Manchester Citys offensiv har der derfor været spekulationer omkring Agüeros fremtid i klubben, men dem maner argentineren nu også selv til jorden.

– Jeg har stadigvæk to år tilbage af min kontrakt med Manchester City. Jeg er meget glad her, så jeg vil gerne se min kontrakt ud og være her indtil den udløber, siger Agüero ifølge Sky Sports og fortsætter:

– Jeg har ikke engang tænkt på, hvor jeg vil spille efter min tid her. Jeg vil bare gerne fokusere på at arbejde med mit spil i City.

Også manager Pep Guardiola har tidligere sagt, at Agüero forbliver City-spiller. Agüero scorede i alt 33 mål i 45 kampe for The Citizens i sidste sæson og den 29-årige angriber var – og er utvivlsomt en af klubbens absolut største stjerner.

Annonce