Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Agent bekræfter Chelsea-forhandlinger

Af Gustav Tornby
01.08.2015 Kl. 08:39
Chelsea har forsøgt sig med et bud på £17,5 millioner for den ghanesiske landsholdsspiller, Abdul Baba Rahman. Spillerens agent bekræfter nu, at der er forhandlinger mellem Chelsea og Augsburg.

José Mourinho er gået på jagt efter en ny venstre back, efter The Blues har solgt Filipe Luis tilbage til Atlético Madrid efter blot én sæson på Stamford Bridge.

Chelsea-manageren har angiveligt både Alex Telles og Abdul Baba Rahman i kikkerten, men portugiseren foretrækker Baba Rahman, som spiller i tyske Augsburg.

Chelsea har nu lanceret sit andet bud på ghaneseren, efter at klubbens første bud på £14 millioner blev afvist af Bundesliga-klubben. Nu skriver The Guardian, at The Blues har forsøgt sig med et nyt bud, som lyder på £17,5 millioner.

– Begge klubber arbejder stadig på de sidste detaljer, men vi håber, at en aftale kan blive afsluttet snart, fortæller Rahmans agent, Sascha Empacher til Guardian.

Rahman skiftede til Augsburg sidste sommer, og herefter var ghaneseren fantastisk i den tyske liga, hvor han var nomineret til sæsonens bedste venstre back, men han blev lige akkurat overgået af Bayern Münchens Juan Bernat. 

 

Annonce