Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Afsløret: Falcao kostede Chelsea 288.000 pr. minuts spilletid

Af Gustav Tornby
01.07.2016 Kl. 14:08
Telegraph afslører, at Radamel Falcao kostede svimlende 8 millioner kroner pr. skud for Chelsea.

Oven på Radamel Falcaos dårlige tid hos Manchester United besluttede Chelsea sig for at leje ham sidste sommer. 

Det virkede i tiden hos Manchester United klart, at columbianeren ikke længere var den trussel foran mål, som han viste i Portugal hos FC Porto samt i Spanien hos Atletico Madrid, men the Blues troede på, at han kunne vende sin karriere med den rette støtte og gav ham en 12-måneder lang lejeaftale. 

Næsten præcist et år senere har Chelsea besluttet sig for at sige farvel til Radamel Falcao og et andet sydamerikansk flop, Alexandre Pato. Falcao, der tjente 1,25 millioner om ugen i løbet af hans år i London, endte med ikke at genbetale den tillid, Chelsea gav ham, og floppede fuldstændigt. 

I tiden i Chelsea kostede han Roman Abramovich i alt 65 millioner kroner, men kom kun på banen 10 gange i Premier League. I de kampe – blot én af dem fra start – fik han kun 228 minutters spilletid og scorede et enkelt mål. 

Han havde kun ni skudforsøg, der ikke blev blokeret, og kun fem af disse ramte målet. Derudover skabte han kun to chancer for sine andre holdkammerater. Det betyder, at for hvert minuts spilletid kostede han svimlende 288.000 kroner, hvert af hans skud kostede 7,2 millioner kroner og hvert skud, der ramte målet, kostede 13,14 millioner kroner. 

Da han blot rørte bolden 127 gange i en Chelsea-trøje og blot gennemførte 63 afleveringer, kostede boldberøringerne 513.000 kroner, mens hver aflevering kostede 104.000 kroner. 

Tallene er taget fra den engelske avis Daily Telegraph. 

Annonce