Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ærgerlig La Liga-præsident: Kunne ikke hjælpe Real

Af Jeppe Augustsen
03.09.2015 Kl. 07:31
Javier Tebas havde gerne set David De Gea i Real Madrid, men han kunne ikke hjælpe den spanske storklub.

David De Gea var millimeter fra sit drømmeskifte til Real Madrid, men da Manchester United og Real Madrid først indledte forhandlinger mandag, kunne papirarbejdet ikke nå at blive færdigt i tide.

Efter det spanske transfervindue lukkede i mandag aften meldte flere engelske og spanske medier, at LFP skulle afgøre, om Real Madrid kunne få en ekstra dag til at registrere nye spillere.

Javier Tebas, der er præsident for LFP, fortæller nu, at han gerne havde set David De Gea skifte til Real Madrid, men han kunne ikke give dem særlig behandling – noget de heller ikke bad om.

– Jeg snakkede med Real Madrid om aftenen. De ringede til mig og forklarede situationen med tanke på, at deadline var passeret. Jeg følte mig ikke under pres. De forklarede mig situationen efter midnat. Jeg forstod klubbens og spillerens position, men jeg kunne ikke gøre noget, udtaler Tebas til AS.

– De ringede ikke og spurgte om specialbehandling. De kender reglerne. Jeg er advokat, og jeg ved, at der er to, tre eller måske fire versioner af sager som disse. Det er skidt for ligaen, at De Gea ikke er her. Jeg havde gerne set ham her, fordi han er en spansk spiller med et højt niveau, slutter præsidenten.

Annonce