Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Adnan Januzaj vil kæmpe for Sunderland-overlevelse

Af Gustav Tornby
15.03.2017 Kl. 16:42
Adnan Januzaj fortæller, at han vil kæmpe for at holde The Black Cats i Premier League.

Den udlejede Manchester United-kantspiller Adnan Januzaj vender tilbage til Old Trafford til sommer – uanset om Sunderland bliver i Premier League eller ej. 

Mens der ofte stilles spørgsmålstegn ved, hvor meget udlejede spillere er villige til at kæmpe for sin klub, så vil Januzaj ikke høre noget i den retning. 

Han fortæller, at alene hans stolthed er nok til, at han vil kæmpe for David Moyes' tropper fra nu og indtil slutningen af sæsonen. 

– Der er måske nogle spillere, der er ligeglade, når de er på en lejeaftale. Sådan er jeg ikke. Jeg har aldrig været selvisk. Jeg vil altid have, at mit hold skal vinde. Jeg hader at tabe, fortæller han til Sunderland Chronicle. 

– Folk tænker måske, at jeg er ligeglad, fordi jeg kun er på en lejeaftale, men når man kigger på det, så har jeg også lavet det knap så sjove ved mit job – at forsvare – fordi det betyder noget for mig. Folk tænker altid, at jeg bare er på en lejeaftale, så det betyder ikke en skid for mig. 

– Men sådan er det ikke. Når jeg taber kampe, hvilket jeg hader, vil jeg ikke tage ud om aftenne eller lignende. Sådan er min mentalitet. Når jeg tager herfra, så vil jeg have, at Sunderland fortsat skal være i Premier League og sige til folk, at jeg var i Sunderland og vi blev i rækken, slutter han. 

Sunderland er allernederst i Premier League og seks point fra sikkerhed forud for mødet med Burnley på lørdag. 

Annonce