Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

225 millioner er ikke nok: Gladbach vil ikke sælge til Liverpool

Af Jeppe Augustsen
30.06.2016 Kl. 15:39
Liverpool står klar med 225 millioner kroner for Mahmoud Dahoud, men Borussia Mönchengladbach vil ikke sælge.

I tirsdags kunne Liverpool bekræfte signingen af Sadio Mané, der blev hentet i Southampton, men den senegalesiske kantspiller bliver formentlig ikke Jürgen Klopps sidste signing denne sommer, da han fortsat ønsker at styrke truppen. 

En af de spillere, der er blevet kædet sammen med et skifte til Liverpool, er Borussia Mönchengladbach-profilen, Mahmoud Dahoud. Den blot 20-årige midtbanespiller fik i sidste sæson sit gennembrud og var en af de bærende kræfter for det tyske mandskab og præstationerne er ikke gået ubemærket hen. 

Jürgen Klopp er efter sigende en stor beundrer af Mahmoud Dahoud og er opsat på at bringe ham til Anfield, men det bliver en svær opgave for den tyske manager. 

Liverpool har gjort det klart for Borussia Mönchengladbach, at de er villig til at betale £25 millioner for Mahmoud Dahoud – svarende til 225 millioner kroner. Det skriver The Guardian. 

Ifølge avisen har den tyske klub afvist buddet og meddelt Merseyside-klubben, at de ikke har nogen intentioner om at sælge endnu en af deres profiler. 

Borussia Mönchengladbach har nemlig allerede solgt Granit Xhaka til Arsenal denne sommer.

Annonce