Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lucas: West Ham er stadig et fysisk hold

Af Tobias Reffstrup Rasmussen
31.01.2015 Kl. 13:52
Lucas Leiva ser frem imod eftermiddagens opgør imod West Ham, hvor Liverpool skal tilbage på sporet efter midtugens Capital One Cup-exit.

Lucas Leiva og Liverpool tager inden længe imod West Ham på Anfield, og det bliver et opgør, hvor to tidligere Liverpool-spillere kan få hovedroller. Stewart Downing og Andy Carroll har været nøglespillere for West Ham i denne sæson, men Lucas er forberedt.

– Vi har alting på plads til at få sejren og fortsætte vejen op af i tabellen. West Ham har ændret spillestil en smule, men de har stadig den fysiske tilstedeværelse.

– Med Andy tilbage har de en trussel i luften, men de har også spillere, som kan spille. Stewart Downing er rigtig god for tiden, ligesom de andre spillere. De har haft en god sæson, og de kommer her med masser af selvtillid, fortæller Lucas til Liverpools hjemmeside og fortsætter:

– Men vi skal bare have samme tilgang, som vi har haft i de andre kampe. Vi skal spille med selvtillid, fordi vi er gode i øjeblikket på trods af nederlaget i cupturneringen.

Lucas har været en af Liverpools vigtigste spillere i sæsonen og starter højst sandsynligt inde, når West Ham gæster Anfield.

Annonce