Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sunderland-boss roser modig Pardew

Af Redaktionen
21.12.2014 Kl. 21:43
Gustavo Poyet og Sunderland trak sig sejrsrigt ud af Tyne-Wear derbyet denne eftermiddag, og efterfølgende havde Poyet rosende ord at dele ud til dagens modpart, Alan Pardew, som han mener var modig med sine indskiftninger. 

Længe lignede det en nullert, da Newcastle og Sunderland denne eftermiddag tørnede sammen i et af britisk fodbolds mest hektiske rivalopgør, men Newcastle-manager Alan Pardew havde ingen intentioner om at stille sig tilfreds med det ene point.

Mod den sidste halvdel af anden halvleg smed han således både angriberne Adam Armstrong og Papiss Cissé på banen, mens også den offfensive playmaker Remy Cabella blev sendt i aktion, og selvom planen gav bagslag, og endte ud i et nederlag, modtager han efterfølgende rosende ord af Sunderland-boss, Gustavo Poyet.

– Jeg synes Alan [Pardew] var modig, meget, meget modig, forklarede Poyet til lokalmediet Sunderland Echo. 

– Han satte flere angribere ind, for at vinde kampen mod slutningen, og i 10-15 minutter, gav de os masser af problemer. De fik os til at reagere, og indskiftningen af Liam Bridcutt i stedet for Lee Cattermole var fordi, at vi havde behov for at tilpasse os. 

– Det var et modigt træk fra Alan, men på grund af det fik vi muligheden for at slå kontra, og score målet. Man kan aldrig vide med fodbold, nogengange er det unfair, men det sker. Du sætter angribere ind for at vinde med to eller tre mål, og så kan det gå den anden vej. 

– Det er svært at forudse, men jeg synes det var et meget, meget modigt træk, og det gav næsten pote, afsluttede Poyet om sin managerkollega. 

De tre point betyder, at Sunderland har fået en smule pusterum i forhold til nedrykningskampen, hvor man nu har fire point ned til stregen. Trods nederlaget forbliver Newcastle i den øverste halvdel af tabellen.  

Annonce