Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Roma: Strootman er ikke til salg

Af Simon Vincensen
15.12.2014 Kl. 15:47
Roma slår endnu en gang fast, at man ingen intentioner har om at sælge sin midtbaneprofil til Manchester United. 

Den hollandske landsholdsprofil, er flere gange blevet kædet sammen med den engelske storklub og rygterne er ikke blevet mindre siden Louis Van Gaal tog over.

Strootman var fast inventar på Van Gaals hollandske landshold under kvalifikationen til sommerens VM, men måtte sidde over på grund af en slem knæskade. 

– Vores præsident (James Pallotta) har allerede svaret på det her og han bliver vred hvergang han ser rygter, som kæder Kevin Strootman sammen med Manchester United, siger direktør Mauro Baldissoni. 

– Kevin er en ung spiller med erfaring, og vi vil bygge vores fremtidige hold op omkring spillere som ham. 

Rygterne omkring en forestående transfer er ellers taget til, efter at Roma ikke formåede at kvalificere sig til forårets knock-out fase i Champions League. Men Baldissoni forsikrer, at det ikke får betydning for ind- og udgående transfers: 

– Vi har været forsigtige og valgte ikke at budgettere med videre deltagelse i Champions League. Vi havde selvfølgelig håbet på at kvalificere os, men grundet vores forsvarlighed, er vi ikke nødsaget til at sælge ud." 

Annonce