Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wenger: Jeg er vred

Af Mahmoud Menhem
24.11.2014 Kl. 17:19
Arsenal-manager, Arsene Wenger, udtaler ovenpå skuffelsen mod Manchester United, at han er vred.

Der var lagt op til et brag af en kamp, da Manchester United i lørdags gæstede Emirates og Arsenal i denne Premier League-sæsons 12. spillerunde.

Efter en dominerende kamp fra Arsenal, så formåede Manchester United alligevel at vinde med 1-2, efter man blot havde haft to skud på mål, hvilket Arsene Wenger både er skuffet og vred over.

Da Wenger blev spurgt, om han skuffet eller vred, svarede den franske manager følgende ifølge klubbens hjemmeside:

– Begge dele. Jeg var ikke vred på spillerne – jeg har stor respekt for den energi, de sætter i spillet og holdånden, som de viser.

– Jeg er bare vred, fordi spillerne ikke bliver belønnet, og vores fans ikke bliver belønnet med det gode resultat, der bare var der til at blive taget. Vi har lidt mod United før, men vi kan ikke sige, at vi har lidt mod dem denne gang.

Annonce