Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mou vil ikke sammenligne med tidligere Chelsea-hold

Af Morten Bruun Jørgensen
23.11.2014 Kl. 09:27
José Mourinho mener, at det er for tidligt at sammenligne sit Chelsea-mandskab med de klubber, som portugiseren tidligere har været titler med, trods en fabelagtig indledning på Premier League-sæsonen.

The Blues har hentet vanvittige 32 point i klubbens første 12 kampe, og det markerer klubbens bedste start på en Premier League-sæson nogensinde. Det overgår dermed de 31 point, som klubben havde hentet efter de første tolv runder tilbage i sæsonen 2005-06, hvor Mourinho også var manager for Chelsea.  

Portugiseren beskriver sit holds præstation i første halvleg som ’smuk’. Men manageren mener, at hans hold ikke kan blive anset som det bedste, han har været træner for i sin tid som Chelsea-manager, før dette hold har vundet titler.

– Jeg kan ikke sammenligne hold. Man kan ikke sammenligne hold, der har vundet alt med hold, der ikke har vundet noget. Og dette hold har ikke vundet noget. Det er et nyt hold. Det andet hold sluttede for nogle år siden. Vi har John Terry og Didier tilbage nu, ingen andre. Disse gutter er nødt til at vinde, hvis de vil blive anset som et stærkt hold. De skal vinde, slår den karismatiske manager fast overfor Fifa.com.

– Det handler ikke kun om at spille smukt fodbold og være efterårsmestre. De skal vinde titler. Og når de vinder titler, kan vi sammenligne dem med andre hold. Men, når jeg bruger ordet ’smuk’ i relation til det fodbold, vi spillede i første halvleg, så kan vi alle blive enige. Fordi det fodbold, de spillede, var eminent.

Mourinho mener, at hans nye spillere hurtigt har tilvænnet sig klubben, men han mener også, at det for tidligt at kalde sig for engelske mestre.

– Jeg føler, at de nyder det. Jeg føler tilfredshed med, hvad de gør. De er glade for spille, som de gør. De kan lide at spille sammen, og hvis man spørger dem individuelt, ville Fábregas gerne spille sammen med Hazard, Oscar og så videre. Denne empati på banen er nem at forstå. Men jeg gentager: Vi har kampe at spille – 26 i ligaen, så der er mange tilbage. 

Annonce