Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

City-stjerner tvivlsomme til derby

Af Benjamin Riis Hass
30.10.2014 Kl. 11:10
Der er måske gode nyheder for Manchester United, der kan være heldige at gå glip af to af Manchester Citys helt store profiler, når de to rivaler tørner sammen til et brag af et derby på søndag. 

Manchester City tabte i går 0-2 til Newcastle på eget græs i Capital One Cuppen og blev dermed sendt ud af turneringen. Ikke nok med det så måtte to af hjemmeholdets største profiler udgå med skader – nemlig David Silva og Yaya Toure. De er nu begge tvivlsomme til søndagens derby på Etihad, hvor Manchester United kommer på besøg. 

Allerede efter seks minutter kom Manchester City bagud på et mål af Newcastles Rolando Aarons, mens Moussa Sissoko lukkede og slukkede kampen efter 75 minutters spil. 

Ni minutter inde i opgøret udgik David Silva med en knæskade, mens Yaya Toure udgik efter en time, hvor han døjede med en, ifølge The Guardian, "træt lysken". Avisen oplyser ydermere, at de begge er yderst tvivlsomme til på søndag.

Manchester City har nu måtte gå fra banen uden sejr i tre kampe i streg, hvor man tidligere har tabt point i Rusland til CSKA Moskva, mens man i sidste kamp i Premier League tabte 2-1 ude mod West Ham. 

Annonce