Ugens portræt: Theo Walcott

I denne uge sætter plbold.dk fokus på Arsenals hurtigløber, Theo James Walcott, der efter mere end seks år i Arsenal er blevet en af de nuværende spillere, som har været i klubben længst tid. Theo Walcott, der bl.a. er kendt for sin utrolige fart, er en spiller, som mange forsvarsspillere ikke ønsker at stå overfor i en direkte løbeduel på de grønne fodboldbaner.

De unge år

Theo Walcott kom til verden d. 16. marts 1989 i London-forstaden Stanmore. Walcott voksede op i Compton, der ikke ligger langt fra Newbury, der huserer en fodboldklub, som Walcott snart skulle vise sit store talent frem i. Han startede sin fodboldkarriere i en lokal fodboldklub i Compton som 10-årig før turen i 1999 gik til A.F.C. Newbury, hvor Theo Walcott scorede mere end 100 mål i sin første og eneste sæson for klubbens U-11 hold. Efter opholdet i Newbury tog Walcott i 2000 et kort ophold på et halvt år i Swindon Town F.C., hvorefter han senere samme år endte i Premier League-klubben, Southampton FC. I 2004/05-sæsonen formåede Theo Walcott og resten af Southamptons ungdomshold at nå finalen i den engelske FA Cup for ungdomshold mod Ipswich Town. Walcott og resten af holdet formåede dog ikke at løfte trofæet, da det endte med et samlet nederlag på 3-2 over to kampe. Southamptons førstehold endte på en sidste plads i 2004/05-sæsonen, hvilket betød, at Theo Walcott måtte se endnu længere efter en Premier League-debut, da holdet rykkede ned. Premier League-debuten var på daværende tidspunkt ikke inden for Walcotts rækkevidde, men derudover fik han den fornemme fornøjelse af at blive den yngste spiller nogensinde til at få debut på Southamptons førstehold d. 6. August 2005. Debuten kom i forbindelse med klubbens første sæsonkamp i en alder af 16 år og 143 dage, da Theo Walcott blev skiftet ind i Championship-kampen mod Wolverhampton Wanderes, der endte i en nulløsning. Herfra lød startskuddet på Walcotts gennembrud indenfor topfodbold, da han to måneder senere fik startdebut for Southampton og samtidig scorede sit første mål for Southamptons førstehold i en kamp mod Leeds. Det blev til 4 ligascoringer i sæsonen for Walcott, der lukkede og slukkede en succesfuld sæson med at blive nummer 2 på BBCs ”BBC Young Sports Personality of the Year”, en titel han gik hen og vandt året efter. Walcotts gode præstationer for Southampton gik ikke ubemærket hen. Han havde fået stor opmærksomhed fra nogen af de helst store klubber, og i januar 2006 underskrev Arsenal og den 16-årige Walcott en forhåndskontrakt, der sikrede at Arsenal ville få glæde af det unge talent. D. 16. marts 2006 underskrev Walcott på sin 17-års fødselsdag sin første professionelle kontrakt med Arsenal og fik tildelt trøjenummer 32.

Theo Walcott i sine unge dage

I den efterfølgende sæson fik Walcott både sin Premier League-debut og Arsenal-debut, og som han havde gjort det tidligere, så fortsatte han med at slå ungdomsrekorder. I 2006/07-sæsonen slog Walcott Fabregas’ rekord for den yngste Arsenal-spiller til at spille en europæisk kamp, en rekord der sidenhen er blevet slået af den unge Jack Wilshere. Walcotts første mål for Arsenal kom i 2007 mod Chelsea i Ligacup-finalen, der dog endte 2-1 til Chelsea. Da Walcott kom til Arsenal i sine unge år, nåede han at spille sammen med en del klublegender, der blandt andre tæller Thierry Henry og Fredrik Ljungberg. Walcott slog ikke bare ungdomsrekorder på klubniveau, men også landsholdsniveau. Den 30. maj 2006 blev Walcott den yngste engelske landsholdsspiller, da han blev skiftet ind i 3-1 sejren over Ungarn i en venskabskamp. Den 15. august 2006 blev 17-årige Walcott den yngste målscorer for det engelske U-21 landshold da han scorede i sin debut i 2-2 kampen mod Moldova. Derudover blev Walcott i en alder af blot 17 år ligeledes udtaget til det engelske landshold, der drog til VM i Tyskland i 2006.

De voksnes rækker

I sæsonerne 2008/09 og 2009/10 fik Walcott, der blev udnævnt til Thierry Henrys arvtager, en håndfuld førsteholdskampe for Arsenal på højrekanten, men kampene blev begrænset pga. skader, hvorfor Walcott kun fik 28 kampe for Arsenal i de 2 sæsoner. Grundet skaderne blev der også sat en dæmper for Walcotts udvikling, der ikke gik lige så hurtig, som man tidligere havde spået den til. Ni mål i 86 kampe i hans første tre sæsoner på Arsenals førstehold repræsenterede ikke den fremragende dygtighed, som mange havde håbet at se. På trods af at Walcott har vist glimt af, hvor fremragende han kan være på en fodboldbane – et hattrick for England mod Kroatien, hans berømte løb i en Champions League-kamp mod Liverpool og hans elegante indhop i Champions League-kampen mod Barcelona i 2010 – så har Walcott haft svært ved at holde et stabilt niveau.

På dette tidspunkt efterlod alt dette Walcott på et punkt, hvor han var nødt til at ryste alle skaderne af sig og en gang for alle vise, at han kunne leve op til alle forventningerne. De to efterfølgende sæsoner i 2010/11 og 2011/12 skulle vise sig noget lysere for Walcott, hvor det blev til 24 scoringer i alle turneringer, dog var Walcott stadig ramt af en del skader. Endnu bedre blev det i 2012/13-sæsonen, hvor Walcott formåede at score 22 mål i alle turneringer for både klub- og landshold, hvilket også betød, at han blev Arsenals ligatopscorer med 14 liga-scoringer. Sæsonen bød ligeledes på Walcotts fantastiske præstation i Premier League-sejren på 7-3 over Newcastle, hvor Walcott, udover at blive kåret til Kampens Spiller, fik noteret sig selv for et hattrick og to assists. Ligeledes bød sæsonen på et Walcott-hattrick i den fantastiske comeback-kamp mod Reading i Liga-Cuppen, hvor Arsenal vandt 7-5 efter forlænget spilletid.

Positionskamp og kontrakt-saga

Sæsonen 2012/13 skulle vise sig at være en speciel sæson for både Arsenal, Arsenal-tilhængerne og Theo Walcott. Starten af sæsonen bød på et farvel til profilerne Robin van Persie og Alex Song, der skiftede til henholdsvis Manchester United og F.C. Barcelona. Theo Walcott stod selv i en situation, hvor hans kontrakt med Arsenal ville udløbe om blot et enkelt år. I efteråret 2012 reporterede mange medier, at Walcott havde afvist et kontrakttilbud fra Arsenal, hvilket satte skub i diverse rygter, der mente, at Walcott i denne situation kun gik efter pengene. Selv benægtede Walcott, at dette skulle være sandt og udtalte, at han ville spille en anden position, end den han hidtil havde været brugt på. Walcott ville spille på den centrale angriberplads, og kontraktunderskrivelsen afhang nu af, om han kunne få lov til at spille på ønskepositionen i fremtiden.

Det skulle vise sig, at Walcott ville få chancen helt oppe i front for Arsenal, og nu var det op til Walcott selv, at overbevise Arsenal-manager Arsène Wenger og Arsenal-tilhængerne om, at han var god nok som central angriber. Dette bød blandt andet på hans fremragende hattricks mod Newcastle og Reading, hvilket Walcott brugte som argument for, at han burde få flere chancer helt i front. Den 18. januar 2013 satte Walcott en stopper for alle spekulationerne omkring hans fremtid, da han underskrev en ny kontrakt med Arsenal, der sikrede, at Walcott skulle være at finde i Arsenal i de kommende tre og et halvt år samt en ugentlig indkomst på £100.000.