Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ugens portræt: Gareth Bale

Af Jeppe Augustsen
03.09.2013 Kl. 18:57

I denne uge zoomer vi ind på den tidligere Tottenham-stjerne, Gareth Bale, der nu er skiftet til Real Madrid. Den lynhurtige waliser var Tottenhams superstar og havde en kampafgørende faktor i et hav af Spurs’ kampe i sidste sæson. Plbold.dk har taget et kig på den nye ”Welsh wizard”.

Talent og britisk slidstyrke

Den 16. juli i år var det 24 år siden Gareth Bale kom til verden i den walisiske havneby og hovedstad Cardiff, og denne dag må siges at have været skelsættende for walisisk fodbold. Talentet har efter sigende aldrig været til at diskutere, men at evnerne skulle løbe i den retning og i den fart som de gør, var der nok ikke mange som forudså, da Gareth Bale som ung pløjede banerne op hos den lille klub Cardiff Civil Service Club. Selvom den unge Bale havde et gear eller to mere end sine ”mates”, fik han aldrig lov til at ligge på den lade side. Blev udfordringerne for få blev det bandlyst for ham at gøre brug af sit venstreben. Eller måske kun have lov til en berøring på bolden ad gangen. Walisere er holdspillere – hellere give den bedste et handicap så vedkommende ikke får stjernenykker og holdet kommer fremfor alt.

Talentet og den nærmest fysisk komplette Bale gik ikke ubemærket hen, og Southampton hentede ham til som en ung purk på kun 16 år. Her erobrede han hurtigt en plads som en offensiv venstre back med en ubarmhjertig speed og et giftigt venstreben. Bale scorede adskillige vigtige mål for ”The Saints”, især på frispark. Det var også i denne periode, han fik sin debut på A-landsholdet. Debuten kom den 27. maj 2006, hvor han oven i købet var stærkt medvirkende til 2-1 sejren over Trinidad og Tobago, da han lavede assisten til matchvindermålet.
Efter kun en enkelt sæson i Southampton havde adskillige andre Premier League-klubber også fået øjnene op for den ydmyge, men på banen eksplosive Bale. Tottenham havde snuden længst fremme i kampen om ham, og i sommertransfervinduet 2007 hentede de ham på en 4-årig kontrakt, som siden da er blevet forlænget et par gange.

 

[[{“type”:”media”,”view_mode”:”media_large”,”fid”:”1132″,”attributes”:{“class”:”media-image alignright size-medium wp-image-481″,”typeof”:”foaf:Image”,”style”:””,”width”:”300″,”height”:”199″,”alt”:”Gareth-Bale-shoots”}}]]Træerne vokser ikke ind i himlen
Hans Spurs-karriere startede med et brag, da han fik masser af muligheder for at vise sig frem og oven i købet greb de muligheder. Han scorede i sin kun anden kamp, og i sit første North London Derby, hvilket i sig selv er med til at skrive sig ind i klubbens historiebøger.
Et par mindre skader stoppede dog for en kort stund al successen, og da Gareth Bale endnu engang var fit for fight startede hvad der indtil videre har været den sværeste tid i hans karriere. Han var med i hele 24 Tottenham-kampe, hvor ham og hans hold ikke formåede at gå fra banen som sejrherrer. Bale måtte lægge øre til meget kritik – var der i virkeligheden kvalitet i de hurtige fødder, og var han defensivt robust nok til venstre back pladsen?

På trods af Tottenham fik vendt skuden efter pointtørken, gled Bale for en stund ud på bænken, da Benoit Assou-Ekotto erobrede backpladsen. Dog gik der ikke længe før Harry Redknapp, der kom til i 2008, genopfandt Gareth Bale – nu som offensivspiller.

Vidste du at..
Gareth Bale tidligere er blevet rygtet til Middlesbrough, hvor Tottenham ville sende penge efter Downing plus Bale.

Destination: Real Madrid – Næste stop Ballon d’Or?
Efter afslutningen på 2012/13-sæsonen rev Gareth Bale alle mulige priser til sig. Han scorede 21 mål alene i Premier League i en sæson hvor han hovedsagligt havde udgangspunkt i venstre side. Hans rolle var i 2012/13-sæsonen under Andre Villas-Boas måske en anelse mere låst end den frie rolle Harry Redknapp, hvilket kun gør det ekstra imponerende, at han slår sin egen rekord i antal Premier League mål på én sæson.
I sommerens transfervindue har han været et af de absolutte største samtaleemner og rygterne til diverse klubber florerede rundt i de europæiske medier – et skifte til Chelsea, Manchester United, Barcelona, og især Real Madrid, var på tale. Med sine præstationer i sidste sæson bliver han bliver nu betragtet som en af verdens bedste fodboldspillere og af mange sat i bås med Cristiano Ronaldo og Lionel Messi.

Efter flere måneders spekulationer om waliserens fremtid blev det den sidste transfervindue en kendsgerning, at han skiftede til den spanske hovedstadsklub, Real Madrid. Nu skal han tørne ud for en af de største klubber i verden, og med et prisskilt på €132 millioner, der gør ham til den dyreste fodboldspiller nogensind, er forventningerne selvfølgelig er enorme til waliseren. Selvom det er en kæmpe skuffelse, at man ikke længere skal følge ham i Premier League, bliver det spændende at se, om han kan have samme indflydelse på Real Madrid som Cristiano Ronaldo har.

Vidste du at..
Gareth Bales kendetegnende jubel sås første gang efter en scoring mod Arsenal i 2010, og at det er en gestus og kærlighedserklæring til hans barndomskæreste Emma Rhys-Jones – som han stadig er sammen med.

Plbold.dk ønsker ham held og lykke i det spanske!

Annonce