Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Zohore frustrerer Warnock: Han burde dominere Premier League

Af Jeppe Augustsen
04.12.2018 Kl. 09:48
Det frustrerer Neil Warnock, at Kenneth Zohore ikke kan få gang i målscoringen i Premier League.

De ni scoringer, som Kenneth Zohore nettede i sidste sæson, var med til at sikre Cardiff oprykning til Premier League.

I denne sæson er det endnu ikke lykkedes danskeren at komme på måltavlen, og det frustrerer Cardiff-manager Neil Warnock.

– Jeg kan nok ikke helt fortælle mine rigtige følelser. Man kan sige, at jeg mildest talt er frustreret, siger Neil Warnock til Wales Online og tilføjer:

– Jeg kan se så meget talent i de ben. Han burde dominere Premier League, og derfor er jeg frustreret. 

– Jeg ved ikke, om han nogensinde kommer til at dominere. Jeg har ingen anelse, lyder det fra Neil Warnock.

Kenneth Zohore har indtil videre fået tre kampe fra start og er blevet brugt som indskifter i tre kampe, men har endnu ikke scoret.

Annonce