Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ziyechs ankomst er ikke lig med profilafgange hos Chelsea

Af Morten Bruun Jørgensen
14.02.2020 Kl. 16:17
Det er ikke en selvfølge, at Willian og Pedro forlader Chelsea til sommer efter købet af Hakim Ziyech. Det siger Frank Lampard.

Torsdag blev Hakim Ziyech præsenteret som ny spiller hos Chelsea, og straks førte det til spekulationer om, hvorvidt det nu var sikkert, at to rutinerede spillere skulle væk fra klubben.

Både Willian og Pedro har kontraktudløb til sommer, men trods tilgangen af Ajax-stjernen, der spiller de samme positioner i offensiven, er det ikke givet, at de to nuværende Chelsea-spillere kommer i overskud.

Sådan lyder meldingen fra Frank Lampard.

– Nej, det er det ikke. Samtalerne er i gang med disse spillere. De har begge været succesfulde spillere i klubben, siger Chelsea-manageren ifølge Goal.

Foruden Willian og Pedro råder the Blues også over Callum Hudson-Odoi og Christian Pulisic til pladserne på kanterne, og de er begge på langvarige kontrakter.

Annonce