Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ziyech var én: Sådan kan Chelseas line up med tre toptransfermål mere

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
13.02.2020 Kl. 15:22
The Blues har allerede sikret sig sin første sommersigning, men klubben ventes at gå et stort sommertransfervindue i møde.

Ben Chilwell

Frank Lampard skulle ikke være helt overbevist af hverken Marcos Alonso eller Emerson Palmieri, så en ny venstreback skulle stå højt på ønskesedlen til sommer.

Ben Chilwell er af flere pålidelige engelske medier blevet udråbt til klubbens førsteprioritet til positionen.

Han er ung, men allerede starter for det engelske landshold, og med sine kun 23 år kan han kun blive bedre med alderen.

Allerede nu er han dog solid defensivt såvel som offensivt, og Leicester er måske mere tilbøjelige til at sælge Chilwell til sommer end James Maddison.

Billigt bliver det ikke, men Maddison skulle være tæt på en kontraktforlængelse, hvilket kunne indikere, at det ikke er ham, The Foxes tager afsked med til sommer.

Jadon Sancho

Ziyech er på plads, så det er lidt usikkert, om Chelsea stadig er efter Jadon Sancho, da de to stjerner som udgangspunkt overlapper hinanden positionsmæssigt.

Chelseas nyeste signing, Ziyech, kan dog også spille en mere central rolle og på modsatte kant, og der har været masser rygter om, at Chelsea var klar til at sprænge klubbens transferrekord på at hente Sancho til sommer.

Men det er én ting. Der er med garanti konkurrence fra Manchester United, og meget tyder på, at Liverpool også lurer på chancen for at signe den 19-årige superstjerne.

Denne signing er altså nemmere sagt, end gjort, men Sancho skulle være fan af The Blues, hvilket kan vise sig at tale i klubbens favør.

Moussa Dembélé

Chelsea forsøgte at hente en angriber i januar, men løb hovedet mod muren og valgte i sidste ende at undlade, da de rigtige transfermål ikke var tilgængelige.

Man bød efter sigende på Moussa Dembéle, men fik besked på, at han ikke ville blive solgt midt i sæsonen.

Nu har Lyon-præsident Jean-Michel Aulas dog udtalt, at klubben allerede har bud fra adskillige klubber på en række spillere forud for sommeren, og Dembélé er med garanti deriblandt.

Samtidigt sagde Aulas, at man ikke ville forhindre spillere i at skifte, hvis de sev ønskede det.

Casen er dog lidt den samme med den franske angriber som med Jadon Sancho. Manchester United ser ud til at være konkurrenter til The Blues, så der er lagt op til duel mellem de to rivaler på transfermarkedet.

En fordel for Chelsea kan blive, at klubben – i hvert fald i skrivende stund – ser ud til at kvalificere sig til Champions League næste sæson. Det plejer at være et stort trækplaster for potentielle signings, og det kan måske give Chelsea en overhånd.

Får The Blues held med at signe sine transfermål, kan klubben i hvert fald line sådan op næste sæson:

 

Annonce