Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ziyech ind - Men Chelsea vil lade fire spillere forlade Broen

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
13.02.2020 Kl. 14:33
The Blues er angiveligt parate til at lade fire spillere forlade klubben til sommer.

Hakim Ziyech er officielt Chelsea-spiller efter denne sæson, men den titel er der fire andre nuværende Blues-spillere, som må opgive til sommer.

Daily Mirror skriver torsdag, at Olivier Giroud, Willian, Pedro og Michy Batshuayi alle er dømt til at forlade klubben.

Pedro og Olivier Giroud har begge kontraktudløb til sommer, og klubben skulle ikke være interesseret i at forlænge med nogle af de to offensivspillere.

Batshuayi har kontrakt frem til sommeren 2021, men den belgiske landsholdsspiller er marginalspiller og ses som overflødig, da Chelsea forventer at signe en ny angriber til at give Tammy Abraham konkurrence forud for næste sæson.

Willian er derimod fast inventar på Frank Lampards Chelsea-hold, og klubben skulle faktisk være i forhandlinger med brasilianeren om en ny kontrakt.

De har dog stået på længe, og det store problem skulle fortsat være Willians alder.  Chelsea er kun parate til at give den 31-årige winger en kortvarig kontraktforlængelse, mens Willian skulle efterspørge mindst to år.

Medmindre en af parterne bukker under inden sommeren, ventes Willian altså også at forlade klubben til den tid.

 

Annonce