Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Zaha vil væk: Derfor kan United tjene kassen på transfer

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
03.06.2021 Kl. 19:22
Ifølge The Times har Wilfried Zaha besluttet, at han ønsker at forlade Crystal Palace denne sommer.

Han prøvede også for to somre siden uden succes, men Wilfried Zaha har ifølge The Times meddelt Crystal Palace, at han ønsker at forlade klubben denne sommer.

Men modsat dengang har ivorianeren nu kun to sæsoner tilbage på sin kontrakt, så det er ved at være nu, hvis The Eagles skal tjene en solid sum penge via et salg. Og det kan komme Manchester United til gode.

Da De Røde Djævle solgte Zaha til Palace for blot £6 millioner i 2015, var man dog forudseende nok til at få indført en videresalgsklausul i aftalen. Den medfører, at Manchester United skal have 25 procent af salgssummen, når Londonklubben sælger Zaha.

Det er ganske stor procentdel, og det er selvfølgelig noget, Palace er nødt til at skele til, når de kræver en pris for den driblestærke angriber. Klausulen var formentlig også årsagen til, at Palace for to somre siden krævede op mod £70 millioner, da Arsenal udviste interesse i Zaha.

En sådan pris er urealistisk i dag, men United kan formentlig stadig se frem til at tjene ganske klækkeligt på et muligt salg af Zaha denne sommer.

 

Annonce