Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Zabaleta: Overlevelse bliver ikke nemt

Af Gustav Tornby
18.02.2018 Kl. 12:18
West Ham-forsvarsspilleren Pablo Zabaleta tror ikke, at overlevelse i Premier League bliver nogen nem sag.

West Ham, der er på 12. pladsen i Premier League-tabellen, er blot fire point over nedrykningsstregen. 

Den argentinske forsvarsspiller, Pablo Zabaleta, fortæller, at West Ham jagter fire eller fem yderligere sejre for West Ham i denne sæson. 

– Vi ønsker at være så sikre som muligt, fortæller han til klubbens hjemmeside.

Han tilføjer, at The Hammers har været for svingende. 

– Hvis man kigger på sæsonen har vi haft så mange op- og nedture og for at være gode nok til at kæmpe om europæisk kvalifikation eller noget lignende, så skal man være mere stabile for at give sig selv den chance. 

– Realiteten er, at vi kun er fire point over nedrykningszonen, så vi skal have fire eller fem yderligere sejre for at være sikre. Det bliver ikke nemt, slutter han. 

West Ham møder i weekenden Liverpool på Anfield. Det omvendte opgør endte 4-1 til The Reds.

Annonce